Hvordan blev en lokal viborgensisk malerforretning til en international virksomhed med speciale indenfor overfladebehandling?

Vi skal helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Mere præcist den 12. august 1891, hvor Søren Laursen kom til verden. Søren Laursen var søn af snedkermester Andreas Laursen i Kjellerup, og det var således helt naturligt at de håndværksmæssige dyder var med til at præge den unge drengs opdragelse. Efter syv års skolegang kom Søren i lære som maler – læretiden var fire år, med kost og logi som eneste betaling!

Søren Laursen var en dygtig malersvend. Han elskede håndværket med liv og sjæl og som en god gammel håndværkerskik, gik han på valsen i udlandet i flere år, og lærte Tyskland, Østrig, Schweitz og Tyrol at kende, inden han igen i 1913 satte kursen mod nord. Hjemvendt til Viborg med en rygsæk fyldt med gode oplevelser tog Søren Laursen i første omgang arbejde som malersvend hos malermester Nielsen Gildsig, og senere blev han mestersvend hos den kendte malermester, Jensenius Jacobsen, hvor han var indtil han startede sin egen malerforretning i 1923.

De første strøg som selvstændig maler, blev udført i lejede lokaler hos automobilforhandler Hans Taul i St. Sct. Peder Stræde 4, og i en annonce i Viborg Stifts Folkeblad i marts 1923 anbefalede han sig med ”fineste udførsel af alt maler-arbejde. Specialitet: Auto-lakering.”

Søren Laursen var en dygtig, alsidig håndværker, og trods de ikke særlige gunstige tider fik han godt gang i forretningen.

Allerede efter fire år blev rammerne i Tauls Gård for snærende, og firmaet flyttede til større lokaler i Grønnegade 9. Her var det ikke alene traditionelt malerarbejde samt autolakering, firmaet beskæftigede sig med, men også industrilakering. Tidligt blev malerpenslen altså udskiftet med sprøjtepistolen.

I 1936 blev virksomheden ramt af en voldsom brand, men det lykkedes ret hurtigt at komme i gang med forretningen igen.

Sønnen som kompagnon
Familien boede i det nu nedrevne Brohuset, der lå ved Kloster Allé – der hvor Randersvej deler Nørresø og Søndersø. Her boede Søren Laursen sammen med sin hustru Sofie og deres tre børn. I Brohuset opvoksede næste generation i virksomhedens historie, nemlig Hans Jørgen Laursen. Han kom til verden den 21. december 1919 og fulgte naturligvis i faderens fodspor og lod sig uddanne som maler. Uddannelsen foregik dels hos faderen, dels hos en maler-mester i Sønderborg. Svendeprøven blev aflagt med medalje som både auto-, bygnings- og skiltemaler.

I 1947 indtrådte Søren Laursens søn, Hans Jørgen Laursen, som medindehaver af firmaet, der nu fik navnet Søren Laursen & Søns Malerforretning. På det tidspunkt var der fem medarbejdere i firmaet.

Også pladsen i Grønnegade blev med tiden for trang, og firmaet købte derfor Schneevoigts nedlagte maskinfabrik i Jyllandsgade. De gamle fabriksbygninger blev ombygget, og den 18. december 1954 indviedes det nye værksted, som nu omfattede autolakering med tørre- og sprøjtekabine, ovn-lakering, sandblæsning og skiltefabrik.

Industrilakeringen startede i 1956, hvor de første opgaver var at male dukkehoveder for Hansen & Smedegaard samt at male tusindevis af brille-etuier af jern. Gennem årene påtog virksomheden sig flere og flere opgaver, og i samme takt blev der ansat stadig flere medarbejdere.

Flytningen til Jyllandsgade medførte en udvikling på flere vidt forskellige områder. Den voksende industrialisering skabte nye behov og i de følgende år kom det traditionelle malerarbejde mere og mere til at stå i skyggen af autolakering og industrilakering og efterhånden også anden overfladebehandling af forskellig art. Nu under navnet Gardit. En omskrivning af de engelske ord ”Guard It”, som betyder ”beskyt det”. Også træstilladser til eget brug udviklede sig efterhånden til et omfattende stilladsfirma under navnet Cito. Dette navn er latinsk og betyder ”hurtig, men sikker”.

Det, der var startet som et ganske almindeligt malerfirma, da malermester Søren Laursen oprettede et lille værksted i 1923, havde i virkeligheden udviklet sig i en sådan grad, at man hurtigt voksende ud af den gamle maskinfabrik og begyndte at overveje en udflytning til et nyt industriareal vest for byen.

Til industriarealet
Efter ti gode år i Jyllandsgade havde Søren Laursen & Søn igen brug for mere plads, da opgaverne blev større og større, og i 1964 flyttede firmaet derfor til det dengang nye industriareal mellem Ringvejen og Marsk Stigs vej.

Her købte Gardit A/S en stor grund på 10.000 kvadratmeter på Erik Glippings Vej, og de første moderne værksteds-
bygninger blev opført.
I de følgende år blev der bygget yderligere værksteder, ligesom Gardit A/S overtog Karl Bedsteds tidligere kartoffelcentral.

Noget af det første der blev foretaget var at videreføre det jernbanespor, som var anlagt til nabovirksomheden, Karl Bedsted, idet der blev lagt DSB-jernbanespor gennem en stor hal, så tanke kunne transporteres til Viborg og behandles her.
De nye bygninger blev taget i brug i sommeren 1965, og rummede foruden sandblæsningsafdelingen en afdeling til behandling af gasflasker samt en afdeling med særskilte rum til sandblæsning og lakering. Desuden var der et stort rum til lakering af større ting og en afdeling for metallisering.

Året efter byggede man en ny hal til autolakering. Bygninger på tilsammen 6.500 kvadratmeter på Erik Glippings Vej i Viborg udgjorde rammerne for de kommende års sandblæs-ning og overfladebehandlinger. Kun en lille del af de samlede opgaver blev dog udført under tag i Viborg. Langt største-delen af arbejdsopgaverne var udearbejde – ikke blot i Danmark men hele verden.

Statsbanerne
Med banegården som nabo og med togskinner ført gennem værkstedsbygningerne var det naturligt, at Gardit fik en nær tilknytning til jernbanernes rullende materiel. I begyndelsen var det overfladebehandling af jernbanevogne til alle benzinselskaberne. Desuden afgav Sojakagefabrikkerne en stor ordre på at få behandlet alle vognene til Kommunekemi i Nyborg, som skulle spredes over hele landet og anbringes i alle større byer.

Da DSB på et tidspunkt skulle have malet 12 tyske liggevogne og ikke selv havde den fornødne værkstedskapacitet til at klare opgaverne, blev det i stedet overladt til Gardit, som havde det fysiske og faglige format til at klare denne opgave.
I en periode havde Gardit sin egen jernbanevogn. Det var en tidligere DSB-postvogn, der blev indrettet med værksted, kontor og personalefaciliteter. Vognen blev benyttet af
Gardits medarbejdere, når de udførte opgaver for firmaer, som havde tilknytning til jernbanen.

3. generation
I 1973 blev Hans Jørgen Laursens to sønner, Jens Tyge Laursen og Søren Claes Laursen, optaget som kompagnoner i virksomheden, der nogle år i forvejen havde skiftet navn til Gardit A/S.
Jens Thyge Laursen blev udlært som autolakerer, og Søren Laursen kom i lære i København. Derefter var han i Grønland i fire år. De aftjente begge deres soldatertjeneste ved Livgarden.

Gardit var en anerkendt og seriøs virksomhed, som kunne magte selv de største opgaver. I 1974 fik Gardit ved en licitation overdraget 6.000 tons stålrør, der skulle behandles og males, inden de skulle samles til to olieplatforme hos firmaet Monberg og Thorsen i Aalborg. Det var ikke blot første gang, Gardit påtog sig sådan en opgave. Det var i det hele taget første gang et firma i Danmark skulle male stålkonstruktioner til boreplatforme.

Firmaets grundlægger, Søren Laursen, døde i 1976, og i slutningen af 1980’erne begyndte Hans Jørgen Laursen gradvist at trække sig ud. Jens Thyge Laursen og Søren Claes Laursen delte i de næste årtier ledelsesansvaret mellem sig.

De store opgaver
Siden 1965 har firmaet været med til at bevare danske såvel som udenlandske broer, og en af firmaets største opgaver gennem tiderne var overfladebehandlingen af Farøbroerne. Her var 30 medarbejdere beskæftiget i to år fra 1982 til 1984.

Af andre større broarbejder kan nævnes den gamle Lillebæltsbro, Vilsundbroen, Hadsundbroen, Oddesundbroen, Lim-fjordsbroen i Aalborg, Øresundsbroen og den ny Lillebæltsbro. Endvidere rensningsanlæg i massevis med bl.a. Lynetten, som Københavns kommune anlagde på Amager i 1970´erne. Her fik Gardit overdraget arbejdet med at behandle slambassinerne med epoxy, et særligt overfladebehandlingsmiddel.

Også kraftværker, olieraffinaderier, bryggerier, kemikaliefabrikker m.fl. var på den flotte referenceliste. Blandt opgaverne, der også stillede særlige krav, var overflade-behandlingen af Studstrupværket ved Aarhus, hvor Gardit i 1980-81 malede 3.600 tons stål. Heriblandt en bjælke, der var 5,5 meter bred og 30 meter lang. Den blev skåret op i tre dele, som via landevejen blev kørt til Gardit i Viborg for efter endt behandling at blive bragt tilbage igen.

Der findes stort set ikke et dansk værft, stort eller lille, hvor medarbejderne fra Gardit ikke har sat deres fingeraftryk.

I en årrække har firmaet haft fast adresse i Frederikshavn, hvor man har forestået overfladebehandlinger af en lang række nybygninger på Danyard. Det gælder alt fra bananbåde til færger, blandt andet hurtigfærgerne til Molslinien. Af andre maritime kunder kan nævnes Lindøværftet og Fredericia Skibsværft.

Gardit har været med næsten fra starten af det danske olieeventyr på Nordsøen. Først i 1970´erne fik firmaet overdraget de første opgaver på Danfeltet. Mandskabet fra Gardit stod for overfladebehandlingen og korrosionsbeskyttelsen af de enorme stålkonstruktioner på Dansk Undergrunds Konsortiums boreplatforme.

Omkring 1980 fik Gardit de første opgaver på det store Tyrafelt, hvor DCU hentede naturgas op fra undergrunden. I første omgang var omkring 30 Gardit-medarbejdere i et par år beskæftiget med opbygningen af feltet. Siden fik firmaet sin store andel af vedligeholdelsesarbejdet på Tyrafeltet.

Vindmøllerne
I en lang årrække har vindmølleindustrien været en sikker beskæftigelse. Millioner af overfladekvadratmeter på vindmøller er overfladebehandlet af Gardit, som derigennem har opnået stor ekspertise i netop denne industri. Så stor at
Gardit oprettede en gruppe særligt uddannede medarbejdere, der rejste rundt offshore og onshore i hele verden og
reparerede skader på vindmøller efter transport og montage.

Horns Rev Havmøllepark er en af verdens største vindølleparker på havet. Den består af 80 vindmøller med en samlet produktionskapacitet på 160 MW. Vindmøllerne producerer, hvad der svarer til strømforbruget i 150.000 danske husstande. I forbindelse med opførslen af Horns Rev I udførte Gardit overfladebehandling af 80 tårne i tre sektioner – i alt 240 sektioner på fabrikken i Esbjerg. I Viborg blev der samtidig overfladebehandlet komponenter til møllehatten.

I forbindelse med opførslen af Horns Rev II udførte Gardit overfladebehandling af ti tårne i to sektioner i Esbjerg. Komponenter til møllehatten blev overfladebehandlet i Herning, og i Viborg blev samtlige 91 møllehatte overfladebehandlet.

Gardit i dag
I dag – 90 år efter det hele startede – beskæftiger Gardit sig fortsat med overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse af alle former for overflader.

Virksomheden er fortsat på familiens hænder. Søren Claes Laursen og Jens Thyge Laursen har styret Gardit gennem mere end 40 år, og har nu i 2013 mere eller mindre overladt roret til fjerde generation i familien på direktions- og bestyrelsesniveau.

Gardit har i dag fire afdelinger i henholdsvis Esbjerg, Fasterholt, Fredericia og Viborg. En samlet værkstedskapacitet på 18.000 kvadratmeter med tilhørende arealer på sammenlagt 186.000 kvadratmeter til aflæsning og opbevaring vidner om, at man fortsat vil tages seriøst på markedet.

Derudover har man en bred vifte af mobile teams, der rykker ud, hvor opgaverne er. I mange år var blandt andet Nordsøen en fast arbejdsplads. Mens offshore aktiviteterne var på deres højeste, var omkring 140 medarbejdere fra Gardit beskæftiget på Nordsøen.

Gardit har i dag også en stor maritim afdeling, som er fast tilknyttet Fayard Værftet på Lindø. Hovedopgaverne er
overfladebehandling af skibe og rigge.
Teknologisk set er der sket en kæmpe udvikling gennem tiden. Hvor man tidligere kunne prøve sig frem, er der i dag ikke plads til eksperimenter. Den faglige viden og det tekniske udstyr skal være helt i top, da konkurrencen på markedet i dag har ændret sig til at være af international karakter.

En anden vigtig faktor i nutidens arbejde er de store sikkerheds- og miljømæssige krav. Også her håndhæver Gardit branchens strengeste kvalitetskontroller og-standarder. Det er et krav, hvis man vil være med på de store opgaver, og dem har Gardit fortsat mod på mange år endnu. Hvordan den nu 90-årige virksomhed vil udvikle sig i fremtiden er svær at spå om, men sikkert er det, at Gardit fortsat vil tilpasse sig markedet og søge derhen, hvor der er arbejde – stort som småt.

Fjerde generation har allerede overtaget rorpinden med Morten Lindholt Laursens tilkomst i 2010 som direktør mens Thyges svigersøn, Jens Jakobsen, har involveret sig på bestyrelsesniveau. Opgaverne er ikke blevet mindre, men med tiden blevet andre.

Se filmen om Gardit

Læs jubilæumsbog

Gardit 1923-2013