| Med næsten 90 år i branchen samt 100% fokus på kvalitet og fremtidsudvikling har Gardit udviklet sig fra et lokalt foretagende til et internationalt virke... |
|
Fra valsen til Viborg
Det hele begyndte i en Viborgensisk baghave i 1923.
Søren Laursen, en ung dygtig malersvend, der var født, opvokset og udlært i Kjellerup, var efter fire år på valsen vendt hjem til fødebyen. Her tog han i første omgang arbejde som svend hos den kendte malermester Jensenius Jacobsen, Viborg. Siden besluttede han at omsætte noget af det han havde lært hos malermestre i Frankrig, Schweiz, Østrig og Tyskland, i sin egen forretning.
Han lejede sig derfor ind hos en automobilforhandler Hans Taul i St. Sct. Peder Stræde 4 (Tauls Gård), og i en annonce i Viborg Stifts Folkeblad i marts 1923 anbefalede han sig med "fineste udførelse af alt malerarbejde. Specialitet: Auto-lakering."
Søren Laursen var en dygtig, alsidig håndværker, og trods de ikke særlige gunstige tider fik han god gang i forretningen.
i 1964 flyttedes firmaet derfor til det dengang nye industriareal mellem Ringvejen og Marsk Stigs vej. Her købte Gardit A/S en stor grund på Erik Glippings Vej, og de første moderne værkstedbygninger blev opført.
Allerede efter fire år blev rammerne i Tauls Gård for snærende, og firmaet flyttede til større lokaler i Grønnegade 9. Her var det ikke alene traditionelt malerarbejde samt autolakering, firmaet beskæftigede sig med, men også industrilakering. Tidligt blev malerpenslen altså udskiftet med sprøjtepistolen.
Sønnen som kompagnon
I 1947 indtrådte Søren Laursens søn, Hans Jørgen Laursen, som medindehaver af firmaet, der nu fik navnet Søren Laursen & Søns Malerforretning.
Hans Jørgen Laursen havde dels haft sin læretid hos faderen, dels hos en malermester i Sønderborg, hvor han også havde aflagt svendeprøve i følgende tre fag: auto-, bygnings- og skilte-maler, på den lokale tekniske skole. Siden dygtiggjorde han sig yderligere på mesterskolen i Odense, i tre vintre.
Også pladsen i Grønnegade blev med tiden for trang, og firmaet købte derfor Schneevoigts nedlagte maskinfabrik i Jyllandsgade. De gamle fabriksbygninger blev ombygget, og den 18. december 1954 indviedes det nye værksted, som nu omfattede autolakering, ovnlakering, sandblæsning og skiltefabrik m.v.
I de følgende år kom det traditionelle malerarbejde mere og mere til at stå i skyggen af autolakering og industrilakering og efterhånden også anden overfladebehandling af forskellig art.
Til industriarealet
Efter ti gode år i Jyllandsgade havde Søren Laursen & Søn igen brug for mere plads, og i 1964 flyttedes firmaet derfor til det dengang nye industriareal mellem Ringvejen og Marsk Stigs vej. Her købte Gardit A/S en stor grund på Erik Glippings Vej, og de første moderne værkstedbygninger blev opført.
I de følgende år blev der bygget yderligere værksteder, ligesom Gardit A/S overtog Karl Bedsteds tidligere kartoffelcentral, så firmaet i dag alene råder over bygninger på tilsammen 6.500 kvadratmeter på Erik Glippings Vej i Viborg.
Sønnerne med
I 1973 blev Hans Jørgen Laursens to sønner, Jens Thyge Laursen og prokurist Søren Claes Laursen, optaget som kompagnoner i virksomheden der nogle år i forvejen havde skiftet navn til Gardit A/S.
Firmaets grundlægger Søren Laursen, døde i 1976, og i slutningen af 1980'erne begyndte Hans Jørgen Laursen gradvist at trække sig ud. I dag deler Jens Thyge Laursen og Søren Claes Laursen ledelsesansvaret mellem sig. Førstnævnte, der er uddannet maler, står også i spidsen for afdelingen i Herning, mens Søren Claes Laursen, som har en erhvervsøkonomisk baggrund, har sit virke i hovedsædet i Viborg.
Ud over arbejdet med firmaet har firmaets indehavere gennem årene også engageret sig i det faglige og organisatoriske arbejde.
Således var Søren Laursen medstifter af og mange år formand for De Danske Automobil-lakerere, ligesom Hans Jørgen Laursen i en årrække bl.a. var formand for Dansk Arbejde samt oldermand i det lokale malerlaug. |